Frem med hobbybilen!

veteran 2

Nu varer det ikke længe før sommeren kommer til Danmark, og sæsonen for kørsel med både veteranbiler og klassiske biler er skudt igang. Dette betyder at der de kommende måneder afholdes en masse arrangementer  og køreture over hele landet – så hop i din hobby-bil og nyd det gode forårsvejr!

Få styr på forsikringen inden du kører ud

Hvis du bare går halvt så meget op i din klassiske eller veteranbil som flertallet, så vil du gå langt for at holde den i god stand og beskytte den bedst muligt. Dette inkluderer selvfølgelig en rigtig god bilforsikring, tegnet hos et forsikringsselskab der tager hensyn til særlige behov ved forsikring af klassiske- og veteranbiler.

 

Som alle andre biler skal din bevaringsværdige bil forsikres med en ansvarsforsikring som minimum, da denne er lovpligtig for alle danske køretøjer. Om du vælger at tilføje en kaskoforsikring for at opnå en bedre dækning, er helt op til dig, men det anbefales på det kraftigeste hvis du har din bil kær, og der er tale om en bil af betydelig værdi.

 

Der findes dog nogle særlige regler du bør være opmærksom på når du skal tegne forsikring til dit vidunder af en gammel bil. Først og fremmest skal din bil naturligvis helt officielt kunne defineres som enten en klassisk bil eller en veteranbil, før du kan tegne den rette bilforsikring til dem. Er bilen over 25 år gammel er det en klassisk bil, og er den over 35 år gammel er det en veteranbil. Og så skal den fremstå i original stand.

 

Det koster forsikringen af din klassiske- eller veteranbil

Hvis din bil overholder kravene til klassiske- og veteranbiler, så kan du komme igang med at undersøge prisen på bilforsikringen. Den store forskel på prisen ligger i om du vil have den dækket udenfor sæsonen eller ej, og om du udenfor sæsonen har i sinde at benytte dig af bilen. Hvis sidstnævnte er tilfældet så skal du tegne en almindelig bilforsikring, da forsikring af klassiske- og veteranforsikringer kun dækker kørsel i sæsonen 15. marts – 15. november.

 

Såfremt du kun benytter din bil til hobbykørsel indenfor sæsonen kan du tegne en fordelagtig forsikring til din bil. En ansvarsforsikring dækker de skader du eventuelt påfører andre, mens en kaskoforsikring tillige dækker de skader der ved et uheld skulle forekomme på dit egent køretøj. Vælger du en kaskoforsikring inkluderer denne typisk også dækning i stilstandsperioden der løber fra 16. november til 14. marts.

 

Prisen på din forsikring fastsættes ud fra køretøjets dagsværdi, og selvrisikoen er et fast beløb som forsikringsselskaberne sætter. Generelt er det ikke så dyrt at tegne en ansvarsforsikring, men da din bils værdi har stor betydning for kaskoforsikringens pris, kan denne variere en del.