Er det din hobby at hygge?

Nogle går til fodbold, andre går til travsport, og der er sågar også nogle der samler på gamle frimærker. Uanset, hvad hobbyen er, føler vi et frirum ved at dyrke den.

Nogle af os har det at hygge os som vores største hobby  – at have det godt. Bare sidde derhjemme foran fjereneren i et varmt hjem, der er opvarmet af et pillefyr, der står ovre i hjørnet, mens man skammeligt propper sig i ansigtet med chips og sodavand.

pejs

Familien samles

Det herlige ved hygge-hobbyen er, at alle kan være med. Hele familien er samlet i den varme stue. Nogle ser tv, andre spiller ludo, og tante Agathe sidder måske og strikker. Vi kan mærke hyggen, mærke fællesskabet og vores eksistens

Bevares engang imellem befaler konen, at man er et dovent svin, der burde lette måsen og dyrke noget motion, i stedet for at lægge og slappe af. Nogle af os prøver skam også, men den længste løbetur bliver som regel ned til pizzariaet og tilbage. Idag står nummer 17 på menuen.

Hygge på andre måder

Nu skal det jo ikke lyde som om, at man bare ligger derhjemme og rådner op hele dagen. I weekenderne slår man da ind imellem turen et smut forbi bodegaen til en kølig.
Den enkelte kølig bliver nogle gange til flere, og så ender det med at blive rigtig hyggeligt. Lige indtil man kommer hjem, og skal have smæk, fordi man ikke lige nåede at slå græsset. Vi når det nok imorgen er den velkendte frase, inden man fordrukken slæber sig ind i sin seng til en lur.

Hobby er et vidt begreb

Ovenstående er således blot historier fra det virkelig liv. Nogle vil måske stadig mene, at hygge ikke er en rigtig hobby. Virkeligheden er bare, at nogle foretrækker at have det sjovt på andre måder end andre.

Hvis du føler, du mangler en hobby, er det bare med at komme igang med at finde en. Det er ligegyldigt, hvad det er, bare det er noget, hvor du kan få tiden til at gå. Det handler om ikke at kede sig, om at leve mens du kan. Som Nik og Jay synger i én af deres sange: Husk at leve mens du gør det, husk at elske mens du tør det.