Få den cool New Yorker-stil i dit hjem

Indret dit hjem med New Yorker stil
Industrielle elementer, betongulv og store vinduer. New Yorker-hjem har en helt særlig stil, som både emmer af kreativitet og enkelthed. Du kan selv, med få steps, skabe lidt af samme vibe i dit hjem. Vi har samlet fem tips til, hvordan du skaber en cool og stilren New York-stil i dit hjem.

Brug industrielle vinduer

Når du tænker New Yorker-vibe, tænker du formentlig også store vinduer, både ud til gaden og inde i lejligheden. Kopier stilen i dit eget hjem ved at bruge store industrille vinduer til at adskille dine rum i stedet for en væg. Det skaber, som et plus, et helt fantastisk lys i hjemmet, fordi du på denne måde kan arbejde med at lyset kommer ind fra flere vinkler. Brug både vinduerne som en hel væg og som vindue mellem to rum, hvor du stadig gerne vil have lukket af, så der ikke er frit udsyn. Du kan også sætte industrielle glas op over en dør, eller bruge det på badeværelset til at adskille rum.

Lav betongulv

En anden cool detalje, du kan tilføje, er de stilrene betongulve eller epoxygulve. Epoxygulve er en form for betongulv, der er kendt for at være utrolig slidstærk. Betongulve og epoxygulve er det perfekt materiale til for eksempel køkkenet eller gangen, hvor du går meget. Det er samtidig rengøringsvenligt og skaber nogle helt rene linjer i hjemmet, der matcher perfekte til den stilrene New Yorker-vibe. Du kan læse mere om fordele og ulemper ved epoxygulve her.

Brug møbler i metal

Erstat nogle af dine træreoler med metalreoler. Det kan enten være sorte metalreoler eller de klassiske stålreoler, som du ofte kan købe i byggemarkeder. Stålreoler er med til at skabe den industrielle vibe i hjemmet, og så er de samtidig både praktisk og cool i køkkenet – og tilmed ofte ret billige i mange byggemarkeder. Kig samtidig efter et lækkert metalbord eller metalstole. Der findes mange fede industrielle stole, som skaber de perfekte rammer for en spiseplads. Hæng også gerne industrielle lamper op over bordet.

Lav en murstensvæg

En rå murstensvæg ser både lækker og eksklusiv ud, og så matcher den godt til det ellers stilrene udtryk i New Yorker-stilen, da det er med til at give både kant og patina. Du kan ofte selv give dig i kast med at lave en murstensvæg, da rigtig mange rum har mursten gemt under tapet og maling. Tjek dog lige med en fagperson, inden du kommer for godt i gang med at give tapetet ned.

Hæng sort/hvide-billeder op

Et New Yorker-hjem har ofte ikke særlig mange farver, men holder sig i de grå, hvide og sorte toner – krydret med en murstensmur, træmaterialer og grønne planter. Netop derfor skal dit kunst på væggen heller ikke skabe for meget opsigt. Gå derfor efter cool sort-hvide billeder, og match dem med få farver, gerne neon eller douchede farver. Det skaber en både eksklusiv og lækkert udtryk, og giver dine farver ekstra fokus.